Om WoodSign.dk
WoodSign.dk er mit lille enmandsværksted, hvor jeg designer og fremstiller håndlavede skilte i massivt træ. Hvert skilt bliver lavet fra bunden – fra udvælgelse af træet til den sidste finish – og jeg går aldrig på kompromis med kvaliteten.
Jeg arbejder primært i eg, bøg og fyr/gran, men laver også skilte i andre træsorter efter ønske. Alle skilte bliver fræset på min CNC-fræser, hvor jeg både kan lave klassiske 2D-udskæringer og dybe 3D-relieffer. Det giver mulighed for alt fra enkle navneskilte til detaljerede motiver, logoer og specialdesigns.
Når skiltet er fræset, bliver det slebet, behandlet og efterbehandlet i hånden. Jeg tilbyder flere typer finish – ubehandlet, olie eller lak – og farven i bogstaverne kan tilpasses efter kundens ønsker. Hele processen er personlig, og jeg hjælper gerne med idéer, mål, udtryk og materialevalg.
Mit mål er at skabe skilte, der både er smukke, holdbare og unikke. Uanset om du skal bruge et skilt til hjemmet, virksomheden, en gave eller noget helt særligt, laver jeg det præcis efter dine ønsker.
Billeder fra værkstedet